Lovgivning


Falkejagt og loven

Falkejagt har været forbudt i Danmark siden 1967. Op til jagtloven af 1994 udførte danske falkonérer et intenst arbejde for at få falkejagten genindført. Det lykkedes næsten, men desværre også kun næsten.

Danske falkonérer rejser jævnligt til udlandet for at praktisere deres sport. England, Skotland og Tyskland er de hyppigst søgte rejsemål.

I 1994 indførtes i Danmark verdens strengeste kontrol af rovfugle i fangenskab. Rovfugle skal microchippes og have udtaget blodprøver til DNA-test til kontrol af identitet og oprindelse.
Der indførtes også et forbud mod hold af arter der er naturligt forekommende i den danske fauna. Man ville dæmme op for holdet af rovfugle i fangenskab og en heraf følgende risiko for hold af ulovligt erhvervede rovfugle.
Det er dog langtfra blevet umuligt at erhverve sig rovfugle efter de nye reglers ikrafttræden. Reglerne afholder nemlig ingen fra at anskaffe sig rovfugle; højst fra at få den rovfugl man helst vil have
.

DFK 2009