Falkoneri


Hvad er falkejagt?

Falkejagt er at tage vildt på vildtets præmisser med en trænet rovfugl. Selve jagten adskiller sig ikke meget fra den vilde rovfugl’s jagt. Forskellen på en falkonér’s jagtfugl og en vild rovfugl, er at falkonérens fugl har lært at acceptere falkonéren som sin hjælper. Falkonéren lærer ikke rovfuglen at dræbe. Det kan den pr instinkt. Falkejagt er ikke bare rovfuglehold. En falkonér er moralsk forpligtet til at holde sin fugl i form og flyve den regelmæssigt.

Mange opfatter falkejagt som en glamourøs og eksklusiv sport for adelige og arabiske oliesheiker. Det er forkert. Alle samfundslag og erhverv findes repræ-senteret blandt falkonérer.

 

Falkejagten’s historie

Falkejagt er en af de ældste stadig praktiserede jagtformer. 4000 år kan den spores tilbage i historien. I Skandinavien har man fundet tegn på jagtformen fra det 5. årh.  Flere danske konger har i tidens løb udøvet falkejagt. Et kongeligt falkoneri oprettedes i 1600-tallet på Frederiksberg ved København. Det nedlagdes igen i begyndelsen af det 19. årh. Siden har falkejagten været anonym  i Danmark.

 

Jagtfugle og bytte

Falkonéren inddeler traditionelt rovfugle i tre kategorier: langvinger (falke), kortvinger (høge) og bredvinger (musvåger og ørne). Traditionelle jagtfugle er, for de nordiske arters vedkommende: jagtfalk, vandrefalk, dværgfalk, duehøg og spurvehøg. De eksotiske arter er: Slagfalk, lannerfalk, luggerfalk, præriefalk, Harris´ høg og rødhalet musvåge. Vildtet der jages er agerhøns, fasaner, ænder, vandhøns, kragefugle, kaniner og harer.



 DFK 2009